Jeg tilbyder…

Executive coaching

Jeg arbejder især med erfarne ledere og topledere, der ønsker hjælp til at navigere og have sig selv med i en kompleks relationel og organisatorisk virkelighed.

I et executive coachingforløb kan du forvente:

  • Et fortroligt og målrettet refleksionsrum med fokus på dine aktuelle beslutninger, dilemmaer og relationer i lederskabet

  • Dybtgående arbejde med sammenhængen mellem tanker/følelser, krop og konkret adfærd for at styrke klarhed, dømmekraft og retning i dit arbejdsliv.

  • Hjælp til at (gen-)finde motivation og livsgnist i hverdagen og et stærkere ståsted som leder

  • Konkrete opgaver mellem sessionerne, så udviklingen forankres i din hverdag og dit lederskab

  • Et kort Spejlingsskriv fra mig til dig efter hver samtale, der samler centrale pointer og understøtter læringen mellem møderne

Vi arbejder typisk i afgrænsede forløb med eksempelvis 5-6 samtaler - men det aftaler vi konkret, så det matcher dine behov.

Teamudvikling

Som teamcoach hjælper jeg lederteams med at opbygge en stærk kultur med tryghed, oprigtighed og fælles fremdrift. Fokus kan være en konkret problemstilling, der skal tages hånd om, eller et mere generelt ønske om at styrke teamets fælles fundament.

Opbygge en på én gang tydelig og tryg kultur, hvor I byder ind, bakker op og udfordrer i tillid til at alle vil hinanden det godt.

Som team har I måske brug for støtte til at:

  • Opbygge en på én gang tydelig og tryg kultur, hvor I byder ind, bakker op og udfordrer i tillid til, at alle gør deres bedste.

  • Blive hinandens bedste sparringspartnere - også selvom I er forskellige og hverdagen er hektisk

  • Forstå og håndtere konflikter åbent og konstruktivt, så de bliver et springbræt til fælles udvikling frem for ubehagelig skyttegravskrig eller negativ snak i krogene.

De konkrete teamudviklingsforløb kan se meget forskellige ud - fra en enkelt session til længerevarende forløb. Det afhænger helt af jeres behov. Giv mig et kald, så ser vi, hvad der giver mening for jer.

Her mødes vi…

Vi kan mødes i mit samtalerum på Sølballegaard med udsigt til Mols Bjerge, på en gåtur i naturen, på en træstub i skovbrynet eller i et roligt rum i jeres virksomhed. Jeg oplever igen og igen, at de fysiske rammer har betydning for, hvordan vi har det – og for, hvordan samtalerne folder sig ud. Når vi bevæger os, eller når vi sidder et sted, hvor sanserne får lov at være med, sker der ofte noget særligt. Ordene flyder lettere, tankerne finder nye veje, og det bliver nemmere at komme i kontakt med det, der virkelig betyder noget.

Sølballegaard ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge, så det kan også være oplagt at sætte lidt tid af til en stille gåtur i bakkerne efter samtalen, hvor indsigterne kan bundfælde sig .

Det er også muligt at mødes til coaching i København eller på din arbejdsplads, hvis du I har et egnet lokale, hvor vi kan sidde uforstyrret.

Og endelig tilbyder jeg online coaching - en oplagt mulighed hvis du søger lidt mere konkret ledersparring i en travl hverdag.